Bornholms Middelaldercenter
Middelaldercentret er et videnpædagogisk oplevelsescenter, der arbejder med temaet:
Kultur og natur i tiden 1300-1450.
Oplevelsescentret er på 15 ha beliggende 500 meter fra Østerlars Rundkirke i den smukke
bornholmske natur med skov, åløb og klippeløkker.
Befæstet Stormandsgård
Miljøet på gården har været under opbygning i 2 år og står nu etableret med 150 meter træpalisáde,
løbegang og to porttårne der omslutter gårdens sten- & hovedbygninger.
I midten troner det 10 meter høje tilflugtstårn, hvorfra man kan se kystlinien ved Gudhjem.
Landbobebyggelsen
Området byder på spændende oplevelser for voksne og børn.
Her kan man "få fingrene" i daglige "prøv selv" aktiviteter og indleve sig i atmosfæren i de indrettede
landbohuse blandt gamle dyreracer, vandmølle, vaskeplads med mere.
VPAC står for Videns Pædagogisk Aktivitets Center der er et statsanerkendt oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.
Fonden Bornholms Middelaldercenter
Fonden er stiftet af Allinge-Gudhjem kommune den 1. juli 1996.
Fondens formål er at drive det vidensbaserede oplevelsescenter Bornholms Middelaldercenter.
Centret skal beskrive og levendegøre livet i dansk/europæisk middelalder på det bedst mulige
historisk-faglige grundlag.
Bestyrelsens sammensætning:
Formand: Poul Ellehøj * Udpeget af Pædagogisk Center på Bornholm
Næstformand: Per Ole Petersen * Udpeget af Bornholms Regionskommune
Bestyrelsesmedlemmer:
Kim Caspersen Udpeget af Destination Bornholm
Ole Boyer Pedersen Udpeget af BMC-Vennekreds
Tage Pedersen Udpeget af Center for Regional- og turismeforskning
Carsten Holm Nielsen Udpeget af Bornholms Erhvervsråd