Middelalderdage i Østerlars

17. - 19. juli 2018 på Middelaldercentret i Østerlars

  • Traef Hygge Semko13 Web
  • Traef Hygge Semko6 Web
  • Traef Goegl Semko4 Web
  • Vaebnerskole Semko1 Web
  • Traef Hygge Semko12 Web
  • Traef Hygge Semko3 Web
  • Traef Goegl Semko1 Web
  • Traef Hygge Semko2 Web

Kom med på en tidsrejse af dimensioner, når Bornholms Middelaldercenter afholder de stemningsfyldte middelalderdage - Bornholms hyggeligste, historiske event.

Her kan du møde dygtige middelalderhåndværkere, opleve musikanter og gøglere, afprøve lege og aktiviteter for hele familien, samt nyde øl, pølser, kaffe og kage fra spiseboderne.

Gå på opdagelse i det stemningsfulde middelaldermiljø omkring stormandsgården, der i denne uge gæstes af middelalderfolk fra nær og fjern.

Håndværkere, musikanter, gøglere og krigsfolk har slået deres lejre op på middelaldercentret - og fra spiseboderne breder duften af lækre pølser og søde kanelsnegle sig på pladsen.

I det store festivaltelt kan I nyde en kold øl, mens gøglere og musikanter underholder med deres løjer. 

Rundt omkring på pladsen tilbydes en række spændende børneaktiviteter, lege og workshops, og her kan man prøve alt fra væbnerskolen til halmdukkeværkstedet og "jagten på falskmønteren" til bueskydning.

I løbet af dagen er der forskellige spændende opvisninger, så som fægteshow, børnegøglerforestilling eller dragtopvisning.

Billetter købes ved indgangen til Middelaldercentret.

Se priser og åbningstider her

Middelaldertræffet arrangeres i samarbejde med middelaldercentrets vennekreds. Læs mere på vennekredsens hjemmeside her

Vel mødt i middelalderen

Billetter kan reserveres her (eller købes ved indgangen)

Se priser her