Bornholms
Middelaldercenter
|
Print
|
|
Hovedsponsorer
/-samarbejdspartnere: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pressemeddelelse
Fredag den 8. marts 2013.
Sparekassen Bornholms Fond bevilliger 1,5 mio. kr. til Historama.
Bornholms Middelaldercenter har af Sparekassen Bornholms Fond, fået bevilget 1,5 mio. kr. til etableringen af Historama etape 1.
Historama – ”porten til Bornholms middelalder” - er et nyt historisk oplevelsesunivers med udstillinger og aktiviteter. Udstillingerne er tematiserede med udgangspunkt i den unikke Bornholmske middelalder og vil pege ud på resten af øen, f.eks. til Hammershus, Lilleborg og Rundkirkerne. Historama beskriver med et respektfuldt blik Bornholms middelalder fra omkring år 1050 til år 1536. Fortællingerne i Historama vil bl.a. fremhæve det farverige, det innovative og det kreative der karakteriserer denne periode. Men også det dystre og farlige, som krig og spedalskhed vil kunne ses.
Historama vil desuden på bedste vis supplere og underbygge det kommende besøgscenter ved Hammershus. De to centret vil, hver på deres måde, komme til at løfte den bornholmske middelalderhistorie op på et meget højt internationalt niveau. Et fyrtårn uden lige – og i den grad hvad Bornholm i mange år har efterlyst.
Selve etableringen af Historama omfatter både nybyggeri, renovering af eksisterende bygninger samt opbygning af nye spændende udstillinger og oplevelseselementer. Der skal bygges en helt ny bygning, der primært skal bruges til udstillinger og aktiviteter, den sammenbygges med de eksisterende, nyrenoverede udstillingslokaler. De eksisterende bygninger ombygges og moderniseres så det hele kommer til at indgå i en harmonisk helhed.
Alt i alt vil etableringen af Historama være en gennemgribende videreudvikling af formidlingsplatformen på Bornholms Middelaldercenter. Med det nye Historama vil centret have helårsåbent og kunne tilbyde gæsterne indendørs udstillinger og oplevelser samt åbne op for nye spændende samarbejdsrelationer, events og formidlingstilbud på hele Bornholm.
I det videre fondsansøgningsarbejde betyder bevillingen fra Sparekassen Bornholms Fond rigtig meget for Bornholms Middelaldercenter. Lokal opbakning og forankring er af stor vigtighed når der efterfølgende skal ud og søges penge i de store landsdækkende fonde.
Sammen med kommunens 10-årige driftsgaranti, og en donation på 4 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond er der nu sikret en finansiering på ca.10 % af anlægsudgifterne, der samlet beløber sig til 56,9 mio. kr.
Det forventes at kunne slå dørene op for publikum i primo 2016.
Med venlig hilsen
Niller
Bornholms Middelaldercenter
26178319
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
Onsdag d. 23. maj 2012
Bornholms Middelaldercenter får 4,75 mio. kr. bevilget af Arbejdsmarkedets Feriefond.
Bornholms Middelaldercenter har fra Arbejdsmarkedets Feriefond, fået bevilget 4 mio. kr. til etape 1 i projektet Historama, der er starten på det nye middelaldercenter. Derudover donerer Feriefonden, over en 3-årig periode, 750.000 kr. til personlig formidling på Hammershus.
Historama – etape 1
Bornholms Middelaldercenter ændrede for et år siden fokus fra middelalderens Danmark til mere specifikt at omhandle Bornholm. Så derfor er det nærliggende, at udstillingerne i det nye Historama kommer til at fremstå som indgangsportalen til den bornholmske middelalder. Den nye udstillingsbygning vil ud over en ny hovedindgang, museumsbutik og cafe komme til at indeholde tre forskellige elementer – en udstilling, et oplevelseselement og en større oplevelsesaktivitet.
Udstillingen ”Middelalderen på Bornholm” fortæller via plancher, modeller og små inddragende aktiviteter historien om bl.a. Hammershus, Lilleborg, Kapeller og Rundkirker, - men er også en introduktion til hvordan det, ud fra de historiske facts, var at bo på Bornholm i middelalderen. Udstillingen viser f.eks. hvordan man boede i middelalderen, og små opstillinger vil fortælle om husenes konstruktion og indretning, og om hvordan menneskerne indfandt sig i disse rammer. Denne del af udstillingen vil høre sammen med middelaldercentrets allerede eksisterende udendørsfaciliteter – og man vil efter introduktionen i udstillingen kunne gå direkte ud og opleve middelalderens dagligliv i praksis. Udstillingen ”Middelalderen på Bornholm” vil således være indgangsportalen til både Bornholms middelalderlokaliteter og Bornholms Middelaldercenter.
Oplevelseselementet vil være ”Arkæologens udgravning”, der indeholder et større indendørs udgravningsfelt med kopier af autentiske genstande. På sigt vil disse genstande via RFID-teknologi (Radio Frequency Identification) skulle lede gæsterne videre rundt i de nye oplevelseselementer, og på denne måde være ledetråd gennem hele HISTORAMA.
Endelig vil der være den store oplevelsesaktivitet ”Rævens batteri”.
Kanonbatteriet ved Rævetårnet er det vestligste batteri på Hammershus. Det er dette batteri og historien der knytter sig til stedet, der kommer til at danne grundlag for oplevelsesaktiviteten. Grundidéen er, gennem leg og læring, at den besøgende selv skal kunne prøve at være kanonér og forsøge, at identificere og nedskyde de skibe, der truer Hammershus. Skibene kommer til at sejle på en buet virtuel væg, med panorama over Østersøen. Betjeningen af kanonerne kræver ét til flere teams, der skal betjene kanonen i fællesskab. Inden man starter på oplevelsen, kan man blive iklædt forskelligt udstyr som f.eks. kanonérvams, brystplader og hjelm, så man virkelig får oplevelsen af, at være en del af det historiske setup.
Bedre tilgængelighed for busser og handikappede.
Den nye indgangsportal i Historama vi komme til at fungere som middelaldercentrets nye hovedindgang. Der har fra øens busoperatører længe været et ønske om at kunne komme til at køre helt frem til attraktionen. Med den nye indgangsportal kan busserne nu køre helt frem til bygningen, - og inden for ganske få meter være midt i det nye Historama. Et kæmpe fremskridt for bl.a. pensionist- og grupperejser samt handikappede. Med udstillinger, aktiviteter, butik og cafe vil Historama blive et fantastisk tilbud for disse målgrupper.
Åbent hele året
Når der åbnes for Historama Etape 1 – åbnes der samtidig op for en ny helårsåben attraktion. Bornholm har stort brug for at kunne tilbyde øens gæster oplevelser hele året rundt. Visitdenmark pegede for 5 år siden på Bornholm som en potentiel helårsdestination. Med realiseringen af HISTORAMA er Bornholm kommet endnu et skridt nærmere dette mål.
Hammershus-udstillingen bliver en del af Bornholms Middelaldercenter
Med donationen fra Arbejdsmarkedets Feriefond er den personlige formidling på Hammershus og i Hammershusudstillingen nu sikret i em 3-årig periode. Til glæde og gavn for de mere end 400.000 der årligt besøger borgruinen og dens tilhørende udstilling.
Bornholms Middelaldercenter har fra 2012 forpagtet Hammershus-udstillingen af Naturstyrelsen. Udstillingen bliver en vigtig del af selve Historama, da man herfra kan bevæge sig direkte ud på den historiske slagmark. I og omkring Hammershusudstillingen vil middelaldercentrets formidler sæsonen igennem igangsætte en række spændende aktiviteter.
Billetten er gyldig i en uge
I forbindelse med forpagtningen af Hammershusudstillingen har Bornholms Middelaldercenter i 2012 indført en 2-i-1 billet, der gælder for entréen på både middelaldercenteret og Hammershus-udstillingen. Billetten er gyldig i en uge – så hvis vejrforholdene skulle vise sig ugunstige vil der alligevel være god mulighed for at få prøvet alle aktiviteterne – både på middelaldercentret og på Hammershus.
Med venlig hilsen
Niller
BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER
Tlf. 5649 8319
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
12/1-2011
Stjerner i sneen
Selvom sneen stadig ligger tungt på middelaldercentret, har stormandens maler ikke været kuldskær i den forgangne måneds tid. Tværtimod har han trodset snemasserne og fået malet hele loftet i stormandsgårdens store festsal med en flot stjernehimmel af tusinde af små røde stjerner...
Dekorationen af loftet er en del af udsmykningsprojektet ”Levende Billeder”, som har til formål at bemale hele festsalen med livlige kalkmalerier i samme stil som vi kender dem fra f.eks. Østerlars rundkirke. Projektet støttes i en 2årig periode af Arbejdsmarkedets Feriefond, Sparekassen Bornholms Fond og Brdr. E., S. & A. Larsens Legat.
Ideen at udsmykke et loft med en stjernehimmel er ældgammel. Et flot eksempel på en sådan stjernehimmel fra et italiensk slot fra 1300-tallet kan f.eks. ses i den nye kalkmaleri-udstilling på middelaldercentret. Et andet eksempel, en middelalderlig bræddeloft fra Tyskland, var åbenbart oprindeligt kun tænkt som en midlertidig, nødtørftig løsning. Alligevel blev også det bemalet med røde stjerner. Det viser, at man i middelalderen gerne ville dekorere alt, hvad man kunne komme til. Når vi i dag sætter selvlysende stjerner på loftet i børneværelset, stiller vi os dermed i en lang tradition af mennesker før os, der alle har været fascinerede af nattehimlens fortryllende smukke udseende.
Loftsbemalingen har været et stort stykke arbejde, hvortil der også skulle rejses stillads i festsalen. Maleren går her i vinterperioden i varm, moderne påklædning – Nexø-habitten er et absolut must i den uopvarmede festsal! Men bortset fra det, arbejdes der selvfølgelig fortsat med middelalderlige pensler og maling. Det har været vanskeligt at beregne på forhånd, hvor længe det ville tage at udføre de forskellige afsnit af malearbejdet. For det første findes der ikke mange sammenlignelige projekter, for det andet bruger maleren i sommerhalvåret naturligvis størstedelen af sin tid til at tale med gæsterne og formidle malearbejdet til dem, så det er meget forskelligt, hvor meget han kan nå at få malet. Når den store etape med stjernehimlen nu er fuldendt, kan vi med glæde konstatere, at vi – halvvejs i projektperioden – også har afsluttet cirka halvdelen af malearbejdet.
Det, der venter os som det næste i 2011, er faktisk det mest spændende: Figurmalerierne i salens gavle og langvægge. Det bliver kalendermotiver på langvæggene, nemlig stjernetegn på østsiden og månedsbilleder på vestsiden af salen. De viser forskellige månedstypiske sysler, såsom såning, høst eller slagtning. I den sydlige gavl vil der blive malet en banketscene, der afbilder stormanden, som han gerne ville vise sig selv: Som den generøse vært til et festligt gæstebud. Og på den nordlige gavlvæg følger så en jagtscene, der også var en rigtig adelsmand værdig.
Kunsthistoriker Sanna Kok-Hansen undersøger i øjeblikket, hvordan motiverne hver især skal udformes for at være stilistisk helt korrekte. Med udgangspunkt i denne research, tegner hun skitser, som hun så vil bruge som forbilleder til det endelige maleri på stormandsgården.
Kontaktperson: Lena Mühlig, Tlf.: 56 49 83 19
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
26/1-2011
Zodiaken i stormandsgården
Som en del af projektet ”Levende Billeder” på Bornholms Middelaldercenter er maleren lige nu i fuld gang med at male hele to kalendere i form af kalkmalerier på stormandsgårdens vægge. Alle motiver er udformet efter historiske forbilleder og malerierne udføres med middelalderlige redskaber og maling. Den første kalender, der bliver malet, er en zodiakcyklus der viser de 12 stjernetegn.
Når kalenderen bliver færdig, kan du derfor blandt andet finde dit eget stjernetegn på væggene i stormandens festsal – f.eks. Vandmanden, Tvillingerne, Tyren eller Skytten.
For at høre mere om middelalderens spændende kalendermotiver, læs den vedhæftede artikel om zodiaken eller kontakt os for at aftale et besøg/interview. Kunsthistoriker og projektleder Sanna Kok-Hansen står gerne til tjeneste med mere information om projektets udvikling og maleriernes betydning. Man kan også følge projektets fremskridt på vores hjemmeside, www.bornholmsmiddelaldercenter.dk.
Med venlig hilsen
Sanna Kok-Hansen
Projektleder
Tlf.: 56 49 83 19
Zodiaken i Stormandsgården
Når man kigger på billeder der er lavet i middelalderen, skal man have i baghovedet at kunstnerisk frihed og originalitet ikke var noget man stræbte efter, sådan som kunstnere gør det i dag. At blive maler eller billedhugger var en lang proces. Allerede som barn/teenager kunne man gå i lære hos en mester og der blev man i mange år indtil man måske en dag selv blev mester.
Vi ved i dag meget lidt om hvordan kalkmalerierne på væggene og lofterne i kirkerne blev lavet, og vi kan kun gætte os til at der også har været malet på vægge, i loft og på møbler og kister i stormandsgårde og borge. I en del kirker kan man se spor af flere end én maler og i nogle kirker findes desuden billeder fra flere forskellige tidsperioder. Det er sandsynligt at tænke sig at de fleste malerier kom til under sommerhalvåret og at de udførtes af en mester, der sammen med en eller flere lærlinge rejste rundt til landets kirker.
Opdragsgiveren bestemte hvilke motiver der skulle pynte vægge og loft. Med bestillingen fulgte oftest en fast cyklus der f.eks. beskrev Jesu liv eller scener fra det gamle testamente. Der findes nogle bevarede kontrakter der meget nøje gør det klart hvad der skulle males og hvilke pigmenter der skulle bruges (forskellige pigmenter varierede meget i pris og hvis bestilleren var meget rig kunne bladguld bruges på f. eks glorier).
For at vide hvordan et billede skulle være brugte man mønsterbøger (eng: pattern books). Det er sandsynligt at de fleste mestre kun få gange i livet havde set en mønsterbog og at store værkstæder havde deres egne. I en mønsterbog kunne man se hvad der skulle være med i de forskellige bibelske scener, hvordan de skulle stå og hvad de skulle lave. I en del mønsterbøger kunne man desuden se hvilke attributter der hørte med til de forskellige helgener og i nogle fandtes eksotiske dyr fra virkelighed og fantasi. Mønsterbøger kunne flyttes og vi kan derfor se at motiver ligner hinanden over hele den kristne verden. I senmiddelalderen, når kunsten at trykke på papir begynde at blomstre, kan man tydeligt se at den s. k. Biblia Pauperum havde en enormt indflydelse på udformningen af bibelske scener i kalkmaleriet.
Man kan spore videnskaben om stjerner og stjernebilleder tilbage til civilisationens vugge i Babylon. Grækerne udviklede denne kundskab og fastsatte tolv motiver som symboler for tolv stjernkonstellationer; stjernebilleder. Eftersom de fleste af motiverne var inspireret fra dyreriget blev de kaldt zodiaken. I løbet af et år flytter solen sig i forhold til stjernebillederne og de kom derfor til at knyttes til årets gang, ligesom en kalender.
I middelalderen afbildes stjernekonstellationerne næsten kun i videnskabelige værker, imens afbildninger af zodiaken kan findes hugget i sten i porthvælv, som glasvinduer, malede på vægge eller i manuskripter. Hvert eneste af Zodiakens tegn blev knyttet til en af årets måneder, som i middelalderens billedverden blev repræsenteret af en figur som udfører en syssel typisk for den måned. For eksempel blev det at slå hø med le sammen med krebsens tegn symbolet for juli. I virkeligheden passer månederne og zodiaken ikke helt sammen da stjernebillederne strækker sig over to halve måneder, men det valgte man at se bort fra.
Den kunstneriske udformning af månedernes arbejdsopgaver skifter lidt med tidens gang, følger tidens mode og har lokale variationer, imens zodiaken forbliver ganske uforandret fra sit antikke forbillede. De variationer og forandringer der alligevel opstår, kommer sandsynligvis af at den der kopierer ikke længere forstår billedets oprindelige mening/betydning. Der blev kopieret i flere led og nogle gange har kunstneren sikkert været nødt til at bruge mundtlige fortællinger og fragmenter fra hukommelsen som sine eneste kilder. Man kan prøve at forestille sig hvordan en malermester i den kristne verdens udkant (Danmark) kæmper med billedet af en løve, som han kun har set tegnet i en bog for mange år siden!
Aquarius, Vandbæreren: 21/1 – 18/2
Den antikke verden forband stjernetegnet med Ganymedes, som ifølge deres tro var en smuk trojansk kongesøn, som Zeus forelskede sig i og bortførte til Olympen. Her fik Ganymedes evig ungdom og blev gudernes mundskænk. Den mest almindelige fortolkning i middelalderen var en ung mand (oftest nøgen) der med en eller to hænder tømmer vand ud af en kande eller krukke.
Pisces, Fiskene: 19/2 - 20/3
Næsten altid to fisk lagt med hovederne til hver sin side og forbundet i mundene med en snor/fiskeline.
Aries, Vædderen: 21/3 - 20/4
Dette tegn afbildes som et får med store krumme horn, næsten altid fra siden med benene bøjet som om det lige var ved at tage et skridt.
Taurus, Tyren: 21/4 – 21/5
En oftest brun tyr afbildes næsten altid fra siden ligesom Aries.
Gemini, Tvillingerne: 22/5 - 21/6
Den antikke mytologis tvillingepar Castor og Pollux er motivets oprindelige modeller, men i dette tegn forekommer mange variationer. Oftest er det to nøgne eller påklædte unge mænd som holder om hinanden, side ved side eller bryst mod bryst. Nogle gange er der to mænd der slås med sværd og skjold, nogle gange er der et nøgent kærestepar der omfavner hinanden og der findes også eksempler på kvindelige tvillingepar og babyer.
Cancer, Krebsen: 22/6 – 22/7
Oftest afbildes en fantasikrebs eller en krabbe (som nogle gange mest ligner en lus eller en husstøvmide i mikroskop!).
Leo, Løven: 23/7 – 23/8
Løvens ikonografi varierer kun i dyrets position og ansigtsudtryk. Nogle gange afbildes den stående eller gående, mindre ofte/sjældnere siddende. Ansigtets ofte menneskelige ansigt kommer sig af at kunstneren savnede kendskab til hvordan virkelige løver ser ud.
Virgo, Jomfruen: 24/8 – 22/9
Jomfruen afbildes som en ung smuk kvinde med udslået hår (det har været utænkeligt for gifte og ældre kvinder at vise sig offentligt med løst hår indtil et stykke ind i det tyvende århundrede). I middelalderen dækkede de, ligesom nonner og lægsøstre håret med hoveddug, eller andet hovedtøj efter moden). Nogle gange holder pigen palmekviste eller andet grønt i hænderne, nogle gange holder hun frugt og andre gange spejler hun sig som et tegn på sin forfængelighed.
Libra, Vægten: 23/9 – 23/10
Oftest afbildes Libra som en kvinde i lang vid kjole der holder en vægt med to vægtskåle frem. Nogle gange afbildes kun selve vægten.
Scorpio, Skorpionen: 24/10 - 22/11
Skorpionens stjernekonstellation viser i sin østre ende en bue af syv lyse stjerner som må have fået antikkens astronomer til at tænke på skorpionens spidse hale. I middelalderens bestiarier (bøger der beskriver alle kendte dyr og fabelvæsener i tekst og billede) beskrives skorpioner som nogle sataniske dyr. Billeder af skorpionen er ofte fantasifulde, men en giftig pig i halen og kløer fremad plejer at være med.
Sagittarius, Skytten: 23/11 - 21/12
Skyttens ikonografi har overlevet uforandret siden antikken og afbildes næsten altid som en kentaur med en mandstorso, oftest nøgen og bevæbnet med pil og bue, kombineret med en heste- eller tyrekrop.
Capricorn, Stenbuk: 22/12 - 20/1
Dette tegns ikonografi varierer meget, men kan deles ind i tre hovedkategorier. Hoved, horn og forben af en ged kombineres enten med resten af en geds krop, en fiskehale eller også smyger bagpartiet sig ind i et sneglehus ligesom en eremitkrebs!
Stormandsgården
Da vi traf beslutningen om at bruge kalenderbilleder som motiver til den ene langvæg i stormandens sal (en helt naturlig beslutning, da der heldigvis var tolv vægflader mellem bindingsværket) stod det efterfølgende klart for os at der skulle males zodiakbilleder på den tilsvarende langside (overfor). Udformningen af motiverne er lavet med tre ting i tanke; der skal være en stilistisk lighed med de malerier vi kan se i Østerlars rundkirke, de skal ligne de kendte manuskripter eller skulpturværk fra tiden 1300-1350, og de skal have en udformning der passer til den angivne plads – dvs. de skal passes ind omkring døre og vinduer.
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
18/3-2011
Årets gang på stormandsgården
Som en del af projektet ”Levende Billeder” på Bornholms Middelaldercenter er maleren lige nu i fuld gang med at male hele to kalendere i form af kalkmalerier på stormandsgårdens vægge. Alle motiver er udformet efter historiske forbilleder og malerierne udføres med middelalderlige redskaber og maling. Den første kalender, som er blevet malet, er en zodiakcyklus der viser de 12 stjernetegn. Denne kalender er I tidligere blevet gjort opmærksom på.
Nu står også den anden kalender næsten færdig. Nu er det årets gang i form af månedsbilleder, der viser typiske arbejdsopgaver, som har med månederne at gøre.
For at høre mere om middelalderens spændende kalendermotiver, læs den vedhæftede artikel om månedsbillederne eller kontakt os for at aftale et besøg/interview.
Kunsthistoriker og projektleder Sanna Kok-Hansen står gerne til tjeneste med mere information om projektets udvikling og maleriernes betydning.
Månedsbilleder
Middelalderens kunstværker er næsten altid bestillingsarbejder. Hvad kunstneren skulle lave var opdragsgiverens beslutning, og man holdt sig ofte til faste billedprogrammer eller cyklusser, som f.eks. Jesu liv, en helgenlegende eller en del fra det gamle testamente. Kunstnerisk frihed og originalitet var ikke noget man stræbte efter på den måde som kunstnere gør i vores tid. At blive maler eller billedskærer var en lang proces, hvor man allerede som barn eller teenager fik en læreplads hos en mester, for måske en gang selv at blive mester med sit eget værksted. Når en mester i middelalderen fik en bestilling på at male en kalendercyklus vidste både han selv og bestilleren med stor samstemmighed hvad der skulle males eller skulpteres. Årets tolv måneder afbildedes gennem personifikationer som var i gang med at udføre et arbejde typisk for den måned. Nogle gange gjaldt bestillingen kun månedsbilleder, men oftest lænkes hver måned til et billede fra zodiaken. Kunstneren skulle altså ofte løse opgaven at finde ikke tolv, men fireogtyve motiver frem!
I denne tekst levnes dog zodiakbillederne udenfor og månedsbillederne behandles for sig selv. For at vide hvordan et sådant billede skulle være brugtes mønsterbøger. Det er sandsynligt at de fleste mestre samlede motiver sammen gennem deres erhvervsliv til en egen mønsterbog og at store værksteder havde sine egne. Mønsterbøger, skitser og tegninger kunne flyttes og tages med ved rejser og vi kan derfor se at motiver ligner hinanden i hele den kristne verden. Man kan se kalenderbilleder i alle medier som f. eks. stenskulpturer eller malede glasvinduer i de store katedraler, som træskærerarbejde og frem for alt i håndskrifterne. I 1400-talet havde kalenderbillederne en guldalder da de s. k. tidebøger blev enormt populære og produceredes i stort antal og af høj kvalitet (se f.eks. den berømte Les Très Riches Heures de Duc de Berry).
De traditionelle motiver i en månedscyklus viser næsten altid en ensom mandsfigur der udfører en syssel eller en opgave, som oftest har med mad eller madproduktion at gøre. At afbilde årets tolv måneder på lige den her måde var et arv fra antikken i nærmest uforandret form. Det passede dog udmærket ind i kristendommens didaktiske budskab hvor hver mand havde sin plads på jorden og at hårdt kropsarbejde var det straf menneskeslægtet havde fået på grund af Evas synd. Figuren repræsenterer det nødvendige og endeløse arbejde med at få mad på bordet og at fylde forrådene op. Cyklussen følger, selvfølgeligt med sporadiske variationer et grundmønster; Vintermånederne bliver brugt til at feste og til at holde varmen, så følger foråret som starter i hårdt arbejde med at grave, så, hugge brænde eller beskære vinstokke. Siden kommer forår og tidlig sommer, som fejres med at holde en lille pause for at spille musik eller gå på jagt med falk. Højsommeren kommer med arbejdet på markerne med først at slå hø med le og siden høste og tærske korn, og så følger efteråret med forberedelse for atter at kunne feste f.eks. vinhøst, slagt og bagning.
Middelalderen igennem udvikledes motiverne i samklang med tekniske fremskidt og dragtskik. Da klimaet i forskellige dele af Europa varierer meget, var også det en komponent der resulterede i at flere lokale varianter opstod, f. eks dyrkes der ikke så meget vin i Nordeuropa, så kalendere der er fremstillede her har ikke vinhøst med lige så tit som kalendere fremstillede i Central og Sydeuropa. Det er heller ikke alle madfremstillingsprocesser som finder vejen ind i kalendermotivernes varme cirkel. F. eks. var bønner og kål nogle af de vigtigste komponenter i middelalderens kostholding, men ingen kalenderbilleder viser hvordan man høster og tørrer bønner eller hvordan man dyrker og høster kål. Og med tanke på hvor meget får og uld betød i middelalderens økonomi er det svært at forstå hvorfor billeder der involverer får ikke har fået en indlysende plads i cyklussen. Vinfremstilling indtager en central plads i de fleste kalendere, ligesom høst og tærskning af korn. En forklaring til at disse motiver var stærke nok til at overleve og ikke at konkurreres ud, kan måske findes i den stærke symbolværdi som vin og brød har i kristendommen.
Månedspersonifikationen afbildes oftest i en runddel eller i en lille arkitektonisk ramme. Når bogproduktionen tager ny fart i 1300-tallets Frankrig/ Flandern har månedsbillederne hængt med så længe og er blevet så velbekendt at kunstneren nogle gange kunne tillade sig at lege lidt med dem, f. eks lade figuren træde frem for en ternet baggrund, skifte en han ud mod en hun eller lade ham få selskab af flere figurer i et helt lille landskab. Figuren er altid velnæret, vel klædt på og i sin bedste alder, hverken for ung eller for gammel- og hans værktøj er altid i godt stand. Man kan også se at motiverne glider lidt ind i hinanden så at motiver som at slå hø med le forekommer lige så ofte i juni som i juli.
Januar: Oftest en mand der sidder ved et opdækket bord. Nogle gange er det en helt almindelig mand, andre gange er det Janus som var den romerske gud for al begyndelse vi ser. Janus karakteriseres ved sit dobbelte hoved, der giver ham overblik og gør ham i stand til at se både frem og tilbage på samme tid. Nogen gange en der en person der varmer sine fødder ved en ild.
Februar: Oftest en mand som sidder ved en ild og varmer sig, men af og til en mand der graver eller beskærer vinstokke. Nogen gange en kvinde med to store lys der repræsenterer kyndelmissen.
Marts: Beskærer vinstokke, graver, hugger/bærer brænde eller planter træer.
April: Beskærer vinstokke, graver, sår, planter træer eller holder grønne kviste.
Maj: Falkejagt til hest, en person der holder to grønne kviste/blomster eller spiller musik, kærestepar bliver populære i det sene 1400-tal.
Juni: Slår hø med le, plukker blomster, laver stråhegn.
Juli: Høster med skære, slår med le.
August: Tærsker, høster med skære, plukker druer.
September: Tramper vin, bærer brænde.
Oktober: Sår, tramper vin, slår agern ned til grise.
November: Slår agern ned til grise, slagter, sår.
December: Slagter, bager, fester ved et dækket bord.
I virkeligheden var arbejdet med at få mad på bordet et tungt slid der til største del blev udført af meget fattige landarbejdere der mange gange både sultede og frøs. Hvis vi prøver at få indblik i det mere diverserede og farverige samfund som moderne forskning gerne vil at vi ser, kan det endog konstateres at hele samfundet gennemsyredes af et meget hierarkisk menneskesyn. Massernes arbejde betalte både for sekulære og kirkelige magthaveres liv, krig, bygningsværker og kunstobjekter. Det er altid sejrherrens version av historien der får mest indflydelse over hvordan vi læser vores historiebøger, og helt sikkert en fra de styrende klasser der står bagved en bestilling af en månedscyklus i et manuskript, på en væg eller på et glasvindue. I det kildemateriale vi har tilbage fra middelalderen er det meget svært at finde nogen fra disse led der udtrykker nogen ægte medlidenhed med de fattige, som er nødt til at slide og slæbe med de tunge opgaver i jordbruget. Almisser til de fattige kunne måske hjælpe en rig mand ind i himmerige, men ingen rig mand ville mænge sig med de fattige for at på den måde lette deres byrde. Faktisk blev de ofte beskrevet som et nødvendigt ondt. De var ikke smukke at se på, de var simple og enfoldige og de lugtede ikke godt!
Den grimme fattigdom, lidende og sult levnedes dog udenfor når kropsarbejdet flytter ind i kunstens verden. Her er vejret fint og ingen konflikter er synlige. Kunstnerens fremstilling af årets måneder gennem disse charmerende personifikationer har egentlig ikke så meget med virklighedsafbildning at gøre, men fungerer som en slags emblem; billeder af en fungerende evighedsmaskine, en verden hvor alt er i sin skønneste orden.
Til stormandsgården har jeg valgt at male en cyklus der spejler vores klimaforhold og de lokale særheder som man kan finde på gården. Februarmanden varmer selvfølgelig sine fødder ved en pottekakkelovn magen til den stormanden selv har i sit kammer. Jeg valgte bevidst ikke at have nogen vinhøst med, da stormanden jo ikke har den slags planter her. Siden vi har mange hegn på området var det oplagt at vælge ”lave stråhegn” som junimotiv selv om det ikke er et så hyppigt forekommende motiv i reseachmaterialet (dog forekommer den i den velkendte lommekalender fra 1513 som findes på Det Kongelige Bibliotek). Som stilistisk forbillede har jeg brugt kalkmalerierne i Østerlars rundkirke, de har lagt ansigt til alle figurer og krop i fuldfigur til februar, august og aprilmanden med spaden. I de andre tilfælde har jeg kompletteret med hænder, redskaber og tøjdetaljer fra billeder i manuskript fra perioden 1290- 1400.
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
Onsdag d. 15. juli 2011
Kl. 10.00 mandag morgen slår Bornholms Middelaldercenter dørene op for Middelaldermarkedet 2011
MANDAG D. 18. JULI – LØRDAG D. 30 JULI. KL. 10 - 17
Middelaldermarkedet er det 16. i rækken.
Hvem skulle have troet at det med middelaldermarkeder ville gå hen og blive en fast tradition på Bornholm. Men med 18 år på bagen er markedet blevet til af de tilbagevendende events som vi ikke vil være foruden.
Middelaldermarkedet startede oprindeligt på pladsen over for Møllebakken ved Hammershus, - men flyttede i 1999 til Østerlars hvor Bornholms Middelaldercenter i dag råder over alle de nødvendige faciliteter der skal til for at håndtere den stigende menneskemængde. Alene parkeringsarealerne kræver mere end 15 tønder land, - men centret disponerer i alt over mere end 30 tønder land, hvilket også er absolut nødvendigt for at afholde det marked som er gået hen og blevet en af Bornholms største events.
Med de vejrudsigter der lige nu ligger for den kommende uge – står sol og måne på den helt rigtige måde. Middelaldercentret håber derfor at rigtig mange mennesker vil besøge markedet i de næste to uger – hvor markedet holder på.
Lige nu er markedspladsen ved at blive sat op…. det er sin sag at få hele det store serviceapparat på plads – således at de mange gæster kan få den maximale oplevelse ud af besøget. Markedspladsen i år bliver utrolig koncentreret – og underholdningen er tilpasset kundernes egne ønsker. Ikke for lidt og ikke for meget.
- med 2 forskellige musikgrupper, 2 gøglergrupper, middelalderteater, markedsboder, kampshows, dukketeater, familielegeområde. – et sandt overflødighedshorn af oplevelser for alle aldersgrupper.
For at give vores gæster en oplevelse der ligger sættets muligt op af middelalderens virkelighed, har vi i år forsøgt at få det eksisterende middelaldermiljø til at indgå som en integreret del af markedspladsen. Boderne ligger altså side om side med de rekonstruerede middelalderhuse – hvorved den historiske formidling og markedets fascinerende stemning kommer til at gå side om side.
Vi her på middelaldercentret glæder os til igen at se området boble af middelalderenergi!
….Og håber at se rigtig mange mennesker på middelaldercentret i de kommende 2 uger.
Hvis man vil følge med i markedet hjemme fra sofaen, er dette også muligt. Man skal bare klikke sig ind på TV2-hjemmesiden og følge med via stationens webcam som ”kigger” ud fra stormandens høje tilflugtstårn.
ILDNAT PÅ HAMMERSHUS
Tirsdag d. 19. juli kl. 20.30 – 23.15
Tirsdag d. 26. juli kl. 20.30 – 23.15
Billetsalget starter kl. 18.30
Opvarmningsmusik ved Scherbelhaufen på scenen fra kl. 19.00
Efter mange års ønske om også at lave noget spektakulært middelaldershow om aftenen – arrangerede Bornholms Middelaldercenter i 2010 for første gang ILDNAT PÅ HAMMERSHUS.
På Ildnatten omdanner middelaldermarkedets mange deltagere Hammershus Borgruin til en sprudlende og farverig festivalplads. Ildnatten er en historisk formidling i en mere moderne indpakning.
I 2010 blev der eksperimenteret med formen – og resultatet af evalueringen vil i år kunne opleves som en klar forbedring af denne imponerende event.
En 50 m2 stor scene danner rammen om aftenens spektakulære formidlingsshow. Professionel lyd og lys, - som kan gøre en rockkoncert misundelig sørger for at kunstnernes budskaber når ud til publikum på den helt rigtige måde. Der er kun plads til 2500 publikummer – så det er om at være hurtig hvis man vil sikre sig en billet. Sidste år blev billetterne revet væk på bare 2 dage.
Hele showet er sammensat med lige dele underholdning og historisk formidling.
Kom og nyd de professionelle kunstnere – som i år tæller grupper som musikgruppen VALRAVN, teatergruppen ACTION ART og gøglergruppen TRUP TING TANG.
Middelalderskuespil, farverige krigere, ildjonglerende gøglere, oprindelig balladesang vil flyde fra den store scene i rigelige mængder.
Den danske folkemusikgruppe Valravn pakker det hele ind i et fantastisk rum af musik og lydeffekter. Gruppens helt utrolige sanger – og gruppens enestående evne til at kombinere ny og gammel teknik er med til at gøre aftenen til en uforglemmelig oplevelse.
Kæmpe festfyrværkeri – Tinghøjgård Festfyrværkeri sørger for at aftenen afsluttes på behørig vis. Kl. 23.00 og 15 min frem brager Bornholms største festfyrværkeri løs over den gamle ruin. Og gad vide om de ikke vil stå derovre på den svenske kyst og se med, når himlen eksploderer over Hammershus.
Med venlig hilsen
Niller
BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER
Tlf. 26 17 83 19
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
Tirsdag d. 19. juli 2011
ILDNATTEN VENTER!
En helt fortryllende solopgang, og en vejrudsigt som vi kun har kunnet drømme om… ja det er vejret der skal være med til at danne rammen om ILDNAT 2011 på Hammershus.
Firehjulstrækkere er lige nu i gang med at slæbe strøm og byggematerialer frem til den store scene hvor aftenens show skal foregå. Efter sidste års ”forsøg” med ildnatten, er alt nu sat ind på at gøre dette års ildnat til en endnu bedre oplevelse. Scenen er på hele 70 m2 – og lyd og lys styres af et professionelt team. Besøgstallet er hævet med 1000 besøgende – så der nu er plads til hele 2500 tilskuere. Så der er rigelig med plads til alle! ….. og der er stadig mange billetter at få.
Kl. 18.30 starter billetsalget fra broen ved Hammershus – og allerede fra kl. 19.00 vil der være musik fra den store scene. Det er den tyske middelalder-musikgruppe SCHERBELHAUFEN, som leverede musikken til sidste års ildnat, der i år står for underholdningen mens folk venter på at forestillingen skal begynde. Forestillingen varer fra kl. 20.30 – 23.15.
Ildnatten en bygget op omkring musikken fra den kendte eksperimenterende folkemusikgruppe VALRAVN. Musikken byder på alt fra gamle middelalderinstrumenter til moderne elektroniske lyde - og er på særegen vis med til at lægge den musikalske bund i arrangementet. Den færøske sangerinde Ana Katrin Egilstrød får hårene til at rejse sig på armene af begejstring, benovelse og beundring – med en stemme og et kropssprog der får selv den Islandske Bjørk til at blegne. I nogle af numrene vil Anna Katrins stemme underbygges af dansere med vifter af ild.
Aftenen indeholder levende middelalderteater, leveret af teatergruppen ACTION ART. Action art leverer middelalderteater når det er allerbedst. Det er en forestilling som den kunne have taget sig ud for 800 år siden. Satire, drama og alvor er nogle af ingredienserne i årets stykke. Stykket er brudt op i 2x 20 min. og indeholder ud over forrygende skuespil, leveret af professionelle skuespillere, også både voldsomme kampscener og heftige skyderier.
Ca. en time før aftenens afslutning bryder ILDEN. Den næsten 3 meter høje ilddæmon vil igen i år være den der tænder for ilden. En enkel fakkel og et hav af ildbolde lyser op i den mørke sommeraften. Et fantastisk syn – der helt sikkert kommer til at sætte HAMMERSHUS på Danmarkskortet endnu engang.
Det hele kulminerer omkring kl. 23.00. Gøglergruppen TRUP TING TANG fyrer den af med et ildshow, som kun de kan levere. 25 gøglerbørn vil på en og samme tid hvirvle rundt med fakler, ildstave, ildkugler og meget meget mere.
Slutteligt vil Bornholms største festfyrværkeri få hele himlen over Hammershus til at lyse op …… så det kan ses viden omkring.
Skåningene kan godt allerede nu begynde at stille sig op på stranden uden for Ystad…. Der er nemlig gratis entre på den svenske side :)
Med venlig hilsen
Niller
BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER
Tlf. 26 17 83 19
| |
|
PRESSEMEDDELELSE
Mandag d. 25. juli 2011 - kl. 05. 40
ILDNAT 2011 – sidste chance!
Sidste tirsdag valgte 1500 mennesker at bruge deres aften på Hammershus – i selskab med Bornholms Middelaldercenter.
Og vi gør det igen !
Øens flotteste solnedgang, og en vindstille lun sommeraften… ja det er vejret der formentlig kommer til at danne rammen om årets sidste ILDNAT 2011 på Hammershus.
Firehjulstrækkere er lige nu i gang med at slæbe strøm og byggematerialer frem til den store scene hvor tirsdagens store show skal foregå.
Efter Ildnatten sidste tirsdag, er der foretaget forskellige justeringer der vil gøre morgendagens show til en endnu større oplevelse. Scenen er på hele 70 m2 – og lyd og lys styres af et professionelt team. Besøgstallet er hævet med 1000 besøgende – så der nu er plads til hele 2500 tilskuere. Så der er rigelig med plads til alle! ….. og der er stadig billetter at få.
I samarbejde med Slotsgårdens Cafe tilbydes også en speciel ILDNAT-menu på den store terrasse med udsigt til borgruinen. Så lad aftenen begynde med en bid mad - i en stille og rolig atmosfære.
Selvom Ildnat-programmet først starter kl. 20.30, behøver man ikke at kede sig hvis man kommer op på borgen i god tid. Allerede fra kl. 19.00 vil der være musik i ydre borggård. Det er den tyske middelalder-musikgruppe SCHERBELHAUFEN der i år står for underholdningen mens folk venter på at forestillingen skal begynde.
Forestillingen varer fra kl. 20.30 – 23.15.
Selve forestillingen er bygget har 3 akter.
Akt 1. 20.30-21.30 Valravn - moderne fortolkning af middelalderens musik
Akt 2 21.30-22.30 Action Art og Scherbelhaufen - middelalderteater
Akt 3 22.30-23.15 Trup Ting Tang - ildshow og kæmpe festfyrværkeri.
Sidste tirsdag var en forrygende oplevelse for alle sanserne. Men også en oplevelse for hele familien.
Der er lagt ufattelig mange kræfter i arrangementer – så Bornholms Middelaldercenter håber bare at der bliver fuldt hus i morgen – så vi kan få vores budskab brugt ud til så mange som muligt – det er jo det det hele handler om.
Hammershus er en helt fantastisk ramme for den slags events – og der er ikke nogen tvivl om at de turister der kommer til Ildnatten vil få en oplevelse for livet. Historien, lyset og de levende fortællinger brænder sig fast i erindringen – og gør helt sikkert Hammershus og Bornholm til noget ganske særligt.
Men man behøver ikke være turist for at møde op. Vi bornholmere skal bare sætte os stille og roligt ned og nyde når kunsten og atmosfæren er allerbedst.
Husk varme tæpper og en kop dampende kaffe. For når solen forsvinder fra Hammershus tykke mure – ja så kommer kulden snigende – og så er det lykken at kunne varme sig sammen under et uldent tæppe.
Med venlig hilsen
Niller
BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER
Tlf. 26 17 83 19
| |
|
