Hammershus indefra og ud

  • HH Indefra Og Ud Mellemtrin

En god introduktion til vores vigtigste fortidslevn fra middelalderen - gennem mange forskellige indgangsvinkler: Dramatisering af historiske hændelser, arkæologiske fund, våben og klædedragter, fortællinger og en spændende tur rundt på selve borgen.

Turen starter indendørs i Hammershusudstillingen, hvor eleverne deltager aktivt i dramatiseringen af nogle begivenheder fra borgens historie. Vi møder blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og kong Kristoffer 1., der kom ulykkeligt af dage. Inden turen går op til ruinen, er der tid til at kigge på udstillingen, som giver mange forskellige indgangsvinkler til borgens historie, såsom en stor overbliksmodel, der anskueliggør Hammershus i sin storhedstid, og en walk-in-model, hvor Mantelgårdens enkelte rum levendegøres som i et dukkehus. Derudover indeholder udstillingen også mange arkæologiske fund fra Bornholms vigtigste fortidslevn fra middelalderen. Våben og dragter vidner om middelalderens dagligliv.

De forskellige bygninger som vi passerer på turen igennem borgen danner baggrund for en bred vifte af fortællinger. Eleverne får et indblik i borgens dramatiske fortid og hvordan livet formede sig i middelalderen oppe på den forblæste borg.

Praktiske oplysninger

På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.

Undervisningsmaterialer:

Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "guide til Hammershus" ved Hammershusudstillingen.

Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside.

Fakta

Mellemtrin/Udskoling KULTURHISTORIE

Målgruppe: 4.-6. klasse

Fag: Historie

Varighed:
2 timer.
Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris.

Hvornår:
April til oktober.

Bestilling af undervisning: tlf: +45 56 49 83 19

Pris:
Pris: 70,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.
Derudover er inkluderet entre til Hammershusudstillingen og besøg uden guide til Bornholms Middelaldercenter.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "guide til Hammershus" ved Hammershusudstillingen.

Hvor:
Hammershus: Ved mødeskiltet uden for Hammershusudstillingen
Langebjergvej 128
3770 Allinge

Mail:info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Fælles Mål (2014)
Historie:
Efter 4. klassetrin
Kronologi og sammenhæng:
Familie og fællesskaber

Kildearbejde:
Historiske spor

Historiebrug:
Historiske scenarier
Historisk bevidsthed

Efter 6. klassetrin

Kronologi og sammenhæng:
Kronologi, brud og kontinuitet
Det lokale, regionale og globale

Historiebrug:
Historiske scenarier

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur