Kampen om Hammershus

  • Kampen Om HH Udskoling

Året er 1645. Et svensk angreb mod Hammershus er under opsejling og I er en del af angrebet og forsvaret. General Wrangel går i land på Bornholm, og lensmand Rosenkrantz ruster sig til at forsvare Hammershus.

Kampen om Hammershus tager udgangspunkt i det svenske angreb på Bornholm i 1645, hvor general Wrangel erobrede Hammershus fra lensmanden Holger Rosenkrantz. Hændelserne i 1645 bragte Bornholm og Hammershus ind som en brik i et storpolitisk spil.
Efter en fælles intro deles gruppen i to hold, som i løbet af oplevelsesturen som "svenskere" og "danskere" sammen med hver deres formidler får forskellige indgangsvinkler til det historiske forløb omkring optakten til angrebet og begivenhederne i 1645.
Tildelt forskellige roller og klædt i kofter, dramatiserer vi de historiske hændelser. Elever og lærere vil blive direkte involveret i selve "Kampen om Hammershus". Der bliver affyret sortkrudtsvåben, og eleverne får en fornemmelse af hvordan det kunne være at deltage i en kamp som den der foregik omkring Hammershus i 1645.
Da gruppen i forløbet bliver nødt til at samarbejde på tværs, vil de få en klar forestilling om hvilken store betydning kampens udgang havde - nøjagtigt som det var i 1645, da kamphandlingerne fik en betydning for historiens gang her på Bornholm.

Tilvalg: Som en festlig afslutning på turen kan vi tilbyde at der inde i den hyggelige Smørkælder sluttes af med at skåle (drikken er alkoholfri) i keramikbægre, som I kan få med hjem som minde mod betaling af 15 kr. per elev. Ønsker I denne afslutning, skal I huske at reservere det samtidig med at I booker turen.

Praktiske oplysninger: 

Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt at der er mindst 30 og maks. 60 deltagere.   

På Hammershus er det altid godt at have vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.

Undervisningsmaterialer:

Det er oplagt at arbejde videre med den historiske baggrund for begivenhederne i 1645, både i forberedelsen til turen og i et senere opfølgende undervisningsforløb.

Jesper Vang Hansens hjemmeside (ekspert i bornholmske tingbøger) kan I se de originale kilder, der findes for begivenhederne i 1645, samt historikeren Zahrtmanns beskrivelse af hændelserne, og en lille film, der omhandler den skanse, som general Wrangel angiveligt skulle have bygget under kampen om Hammershus.

Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "guide til Hammershus" ved Hammershusudstillingen.

Du kan læse mere om Hammershus på Naturstyrelsens hjemmeside.

Fakta

Udskoling KULTURHISTORIE 

Målgruppe: 7.-9. klasse

Fag: Historie

Varighed:
2 timer.
Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris. 

Hvornår:
April til oktober.

Bestilling af undervisning: tlf: +45 56 49 83 19

Pris:
Pris: 70,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med.
OBS: Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt at der er mindst 30 deltagere.
Ved afslutning med skål i keramikbægre tillægges der 15 kr. pr. elev.
Derudover er inkluderet entre til Hammershusudstillingen og besøg uden guide til Bornholms Middelaldercenter.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "guide til Hammershus" ved Hammershusudstillingen.

Hvor:
Hammershus: Ved mødeskiltet uden for Hammershusudstillingen
Langebjergvej 128
3770 Allinge

Mail: info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Fælles Mål (2014)
Historie:
Efter 9. klassetrin
Kronologi og sammenhæng:
Kronologi, brud og kontinuitet
Det lokale, regionale og globale

Historiebrug:
Historiske scenarier
Historisk bevidsthed

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur