Dukkefortælling med Ridder Rust

  • Dukkefortaelling Indskoling
  • BMC 174

Ridder Rust byder jer velkommen i middelalderen – og fortæller om soldaterlivet, hans drømme og bekymringer.

Ved indgangen til middelaldercentret møder vi dukken Ridder Rust – en gammel kending på middelaldercentret, som har oplevet lidt af hvert. Han har været i krig for stormanden. Gruppen følger med Ridder Rust til gildehuset. Igennem dukken tager formidleren børnene med på en rejse tilbage til middelalderen, hvor vi igennem intens historiefortælling og i dialog med børnene kommer langt omkring dagliglivet i middelalderen og får et indtryk af at levevilkårene var anderledes end i dag. Hvad var vigtig for Ridder Rust? Hvordan så han på livet? Og er alle de historier, han kan fortælle, mon sande?

Historiefortællingen foregår i tryg og hyggelig stemning inde i et af middelaldercentrets smukke huse. Gruppen er meget velkommen til at besøge middelaldercentret på egen hånd efter forløbet.

Praktiske oplysninger

Denne tur indeholder én times aktiviteter, som kan variere fra tur til tur - aktiviteterne kan f.eks. være middelalderlege, afprøvning af rustninger, skrivning med fjerpen og blæk, bueskydning eller leg med metaldetektor.

Undervisningsmaterialer:

BMC-Undervisningsmateriale:
Her findes bl.a. vores introbog til middelaldercentret "Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter", og opgavearkene "Levende Billeder", som er målrettet mellemtrinet. Enkelte ark kan dog allerede bruges i indskolingen.

Fakta

Børnehaver/Indskoling KULTURHISTORIE

Målgruppe: Børnehaver - 2. klasse

Fag: Dansk; Historie

Varighed:
2 timer, inkl. 1 times aktiviteter. Gruppen er herefter velkommen til at fortsætte på egen hånd på middelaldercentret indenfor åbningstiden.

Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris.

Hvornår:
Bedst fra april til oktober, men muligt hele året rundt.

Bestilling af undervisning: tlf: +45 56 49 83 19

Pris:
Pris: 70,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.

Prisen inkluderer entre til Bornholms Middelaldercenter og til Hammershusudstillingen.

Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" ved indgangen eller af guiden.

Hvor:
Bornholms Middelaldercenter
Stangevej 1

Østerlars
3760 Gudhjem

Mail:info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Fælles Mål (2014)
Dansk:
Efter 2. klassetrin

Kommunikation:
Dialog
Krop og Drama
Sprog og Kultur

Forløbet understøtter børnenes forståelse for fortalt historie, og er oplagt som introduktion til et forløb om middelalderen, om historiske spor i lokalområdet eller om lokalhistoriske fortællinger.

 

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur