Individuelt forløb

Jeres helt eget forløb - tilpasset til jeres ønsker og behov

  • Individuelt Forløb Mellemtrin

Har I en temauge, et særligt emne fra middelalderens kulturhistorie, vil I gerne arbejde med specielle aktiviteter og håndværk, eller vil I gerne opdage spor fra middelalderen i jeres lokalområde? Ved dette forløb kan I være med til at bestemme indholdet og få et skræddersyet forløb, som passer til jeres klasse.

Et individuelt forløb på Bornholms Middelaldercenter bliver sat sammen efter jeres egne ønsker. Forløbene kan foregå på middelaldercentret, Hammershus eller andre middelalderlige fortidsminder på Bornholm. Vores formidlere besøger jer også gerne på skolen.
Et individuelt forløb kan f.eks. have følgende temaer: Historiske hændelser eller særlige forhold i Bornholms middelalder, Bornholm i middelalderens politiske historie, mad og ernæring, våben og krig, ret og straf, voldsteder, arbejde og håndværk, middelalderens samfund, fritid og lege, skrift og lærdom, dragter, middelalderlige fortidsminder på Bornholm m.v.
I forløbet anbefaler vi at kombinere en fortælling om middelalderen med aktiviteter, som involverer eleverne, f.eks. madlavning, bueskydning, forskellige håndværksteknikker, gamle lege, skrivning med fjer og blæk, prøvning af dragter eller rustninger, aktiviteter med metaldetektorer m.v. Vi er fleksible og tager gerne en dialog med læreren inden turen, så vi kan tilpasse forløbet til netop jeres behov.

Praktiske oplysninger
Forløbet tilrettelægges efter lærerens ønsker. Det er derfor vigtigt, at I kontakter os i god tid før forløbet, så der er tid til en dialog om indhold, tidsforbrug, særlige hensyn og evt. materialer til forløbet.

Undervisningsmaterialer:
BMC-Undervisningsmateriale
På samme side findes også opgavearkene ”Levende Billeder”, som er målrettet mellemtrinet. De er opdelt i 5 tematiske grupper, men kan også kombineres efter egne ønsker. På samme side findes også introbog til middelaldercentret ”Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter”.

Fakta
Udskoling KULTURHISTORIE

Målgruppe: 7.-9. klasse

Fag: Historie

Varighed:
3 timer, eller anden varighed efter aftale.
Ønskes forløbet udvidet med flere undervisningsgange, besøg på skolen eller på et fortidsminde, kontakt venligst Bornholms Middelaldercenter i god tid før turen for pris.

Hvornår:
Hele året rundt.

Bestilling af undervisning: tlf: +45 56 49 83 19

Pris:
Pris: Fra 80,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.
Prisen inkluderer entre til Bornholms Middelaldercenter og til Hammershusudstillingen.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" ved indgangen eller af formidleren.

Hvor:
Bornholms Middelaldercenter
Stangevej 1
Østerlars
3760 Gudhjem
(Eller andetsteds efter ønske)

Mail:info@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Hjemmeside: www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

Fælles Mål (2014)
Tilpasses efter lærerens ønske.
Forslag:
Historie:
Historie:
Efter 9. klassetrin
Kronologi og sammenhæng: Kronologi, brud og kontinuitet; Det lokale, regionale og globale
Historiebrug: Historiske scenarier, Historisk bevidsthed



Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur