Spøger det på Stormandsgården

  • Spoeger Det Paa Stormandsgaarden Mellemtrin

Er I til gys og gru? Så er denne stemningsfulde og intense aftentur i skumringstiden lige noget for jer.

Turen bygges op af fortællinger og sagn fra Bornholm. Med flagermuslygter i hænderne drager gruppen ud på en 2-timers fortælling om spøgelser, eventyr og folketro. Vi bevæger os rundt i det rekonstruerede middelalderområde på Bornholms Middelaldercenter, og gør bl.a. stop ved den hellige kilde, gabestokken og galgebakken.
I dialog med børnene kommer formidleren ind på emner som naturens varsler, folketroens ritualer m.m. Hvordan forsøgte man f.eks. at gardere sig mod ulykke i middelalderen? Den intense stemning lægger op til egen refleksion: Tror jeg selv på spøgelser? Er jeg også overtroisk? Hvad tror jeg på, og hvorfor? Hvorfor så menneskerne i middelalderen anderledes på ting end vi gør i dag?
Til sidst når gruppen frem til stormandens befæstede gård, hvor formidleren fortæller en historie inde i de stemningsfulde lokaler i køkkenhuset eller stormandens festsal.

Praktiske oplysninger

Da denne tur foregår om aftenen anbefales det at have varmt vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.

Da turene om dagen indeholder aktiviteter, skal der lige gøres opmærksom på, at denne tur ikke indeholder aktiviteter.

Undervisningsmaterialer:

Turen lægger op til videre refleksion om tro og overtro, og er velegnet som introduktion til et tværfagligt forløb mellem historie og f.eks. kristendomskundskab.

Der findes flere bøger om de underjordiske og bornholmske folkesagn:

Rasmussen, N.E. / Bøggild, Hansaage / Bornholms Sagnteater: Bornholmerhistorier, Rønne 1993.

Seier, A.F.V.: Bornholmske folkeminder, Rønne 1997.

Seier, A.F.V.: De underjordiske på Bornholm, Rønne 1981.

På hjemmesiden http://www.underjordiske.dk/ kan I finde bornholmske sagn og gamle beretninger om overtro og underjordiske, som tilknyttes til steder på Bornholm – bl.a. Rågelundsgård i Øster Herred, hvor det nuværende middelaldercenter ligger.

BMC-Undervisningsmateriale:
Under "Undervisningsmaterialer i menuen til venstre finder I  vores introbog til middelaldercentret "Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter", og opgavearkene "Levende Billeder", som er målrettet mellemtrinet. De er opdelt i 5 tematiske grupper, men kan også kombineres efter egne ønsker. På samme side findes også hæftet "Levende Billeder", som er målrettet udskolingen og voksne.

Fakta

Mellemtrin KULTURHISTORIE

Målgruppe: 5.-6. klasse

Fag: Historie

Varighed:
2 timer.

Ønskes forløbet udvidet, f.eks. med besøg på skolen før eller efter turen, kontakt da Bornholms Middelaldercenter og få en pris.

Hvornår:
Bedst fra april til oktober, men muligt hele året rundt.

Bestilling af undervisning: tlf: +45 56 49 83 19

Pris:
Pris: 75,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.

Prisen inkluderer entre til Bornholms Middelaldercenter og til Hammershusudstillingen.

Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" ved indgangen eller af guiden.

Hvor:
Bornholms Middelaldercenter
Stangevej 1

Østerlars
3760 Gudhjem

Mail:info@bornholmsmiddelaldercenter.dk

Fælles Mål (2014)
Historie:
Efter 4 klassetrin

Kildearbejde: Historiske spor

Efter 6. klassetrin
Historiebrug: Historiske scenarier
Konstruktion og historiske fortællinger: Historisk bevidsthed

Kristendomskundskab:
Efter 6. klassetrin
Livsfilosofi og etik: Tro og tvivl

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur