Rundvisning på Middelaldercentret

Opdagelsestur i det levende middelaldermiljø på Bornholms Middelaldercenter

  • Gildehuset Interiør

Klassetrin: Alle - tilpasse efter alder.

Deltagerantal: mellem 15 - 30 elever

Varighed: 2 timer

Mødested: Indgangen til Bornholms Middelaldercenter

Turbeskrivelse:
Opdagelsestur i det levende middelaldermiljø på Bornholms Middelaldercenter

Denne to timers rundvisning giver en god introduktion til Bornholms Middelaldercenter – og til middelalderen generelt. Der fortælles om de rekonstruerede middelalderbygninger i landbobebyggelsen og på stormandsgården, og om det dagligliv, der ville have udspillet sig i sådanne huse.

Vi får et levende indtryk af middelalderens Bornholm. Hvordan var det at leve på det tidspunkt? Hvordan var samfundet opbygget? I vil også finde ud af, at forholdene på Bornholm var anderledes end i resten af Danmark.

Turen slutter af med en times aktiviteter på middelaldercentret, hvor eleverne sammen med formidleren får mulighed for selv at engagere sig og afprøve deres færdigheder. 

Obs: Denne tur indeholder én times aktiviteter, som kan variere fra tur til tur - aktiviteterne kan f.eks. være middelalderlege, afprøvning af rustninger, skrivning med fjerpen og blæk, bueskydning eller leg med metaldetektor.

Pris: 80,- kr. pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.

Prisen inkluderer entre til Bornholms Middelaldercenter og til et besøg i Hammershusudstillingen uden guide.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" ved indgangen eller af guiden.

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur
Trinmål for Rundvisning på middelaldercentret