Stormen på Stormandsgården

Action i historietimen? Ja, tak!

  • Stormen Paa Stormandsgaarden Udskoling

Klassetrin: 4.-9. kl. (tilpasses efter alder)

Deltagerantal: mellem 30 - 60 elever

Varighed: 3 timer inkl. tid til at benytte Bornholms Middelaldercenters øvrige aktiviteter. Gruppen er herefter velkommen til at fortsætte på egen hånd på middelaldercentret indenfor åbningstiden.

Mødested: Indgangen til Bornholms Middelaldercenter

Turbeskrivelse:
Vi er i 1300-tallet. Borgerkrigslignende tilstande hersker i Danmark. En årle morgen er der uro på stormandsgården, folkene oppe på palisaden spejder ud over landskabet. Mellem træerne skimtes små lysglimt, er det solen, der glimter i en blankpudset hjelm?

Sammen med eleverne dramatiserer vi et fiktivt angreb på den befæstede stormandsgård på Bornholms Middelaldercenter. Perioden mellem Valdemar sejrs død i 1241 og Valdemar Atterdags magtovertagelse i 1340 var præget af stridigheder og kampe om tronen. I perioder herskede der borgerkrigslignende tilstande, og mange stormænd befæstede derfor deres hovedgårde mod omstrejfende røverbander, bondeoprør eller rivaliserende stormænd. Det er dette scenarie, vi befinder os i.
Gruppen deles i to hold, og figurerer hhv. angribere og forsvarere af stormandsgården. Ved hjælp af rollespil med forskellige rekvisitter gennemlever elever og lærere angrebet, og gruppen opdager, hvor vigtigt det er at samarbejde i en krisesituation. Fairness og teamwork er nogle helt essentielle færdigheder, som eleverne får styrket igennem processen.

Pris: 90,- kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.

Prisen inkluderer entre til Bornholms Middelaldercenter og til et besøg i Hammershusudstillingen uden guide.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "Velkommen til middelalderen" og "guide til Hammershus" ved indgangen eller af guiden.

OBS: Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt at der er mindst 30 og maks. 60 deltagere. Forløbet er meget velegnet til to parallelklasser eller flere klasser fra samme skole i fællesskab.

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur
Trinmål for "Stormen på Stormandsgården"