Aftentur på Hammershus

En sanseoplevelse på Hammershus

  • HH Aften

Klassetrin: alle - tilpasses efter alder.

Deltagerantal: 15 - 30 elever (en klasse)

Varighed: 2 timer.

Mødested: Handicap & busparkeringen nedenfor indgangen til Hammershus Besøgscenter.

Turbeskrivelse:
Aftenturen er en sanseoplevelse. Vi belyser selv ruinerne med de medbragte flagermuslygter og oplever Bornholms vigtigste middelalderlige fortidslevn i skumring og mørke.

Med flagermuslygter i hånden går vi op på borgen. Formidleren fortæller undervejs om Hammershus’ historie.
Borgens begyndelse er stadig meget gådefuld. Hvornår blev Hammershus bygget og af hvem? Hvilken rolle spillede den i magtkampen mellem konge og kirke? Der fortælles om borgens roller igennem tiden, om herredømmet på Bornholm, om Lybækkernes hærgen på øen, om bornholmernes frihedskamp, og om borgens tid som statsfængsel.

I den særlige stemning i skumringstiden er der plads til nogle af de historier om Hammershus, som I sandsynligvis aldrig har hørt før. Formidleren tager eleverne med på en sanserejse igennem det spændende borgkomplekses historie. Gennem fortællingerne får eleverne en viden om de vigtigste historiske hændelser, der har udspillet sig på Hammershus.

På denne tur fornemmer man historiens vingesus på vores vigtigste fortidsminde fra middelalderen.

Obs: Da denne tur foregår om aftenen anbefales det at I altid har varmt vind- og vandtæt tøj med i rygsækken, hvis ikke I har det på. Mange bliver overrasket over den meget store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden. 

Pris: 100,- kr.* pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.

* Prisen for turen til Hammershus indeholder en afgift til staten på 25,- kr. inkl. 25% moms. 

 


Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur
Trinmål for Aftentur