Rundt om Hammershus

Se Hammershus fra en anden side...

  • Rundt Om HH Mellemtrin

Klassetrin: Alle - tilpasses efter alder.

Deltagerantal: Mellem 15 - 30 elever

Varighed: 2 timer

Mødested: Mødestedsskiltet uden for Hammershus udstillingen

Turbeskrivelse:
Den stolte og meget trofaste kongedatter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt, som sad fængslet på Hammershus i 1660-61 er hovedpersonerne i denne utraditionelle oplevelsestur på Hammershus.

Turen har fokus på Leonora Christina og Corfitz Ulfeldts fangeskab og flugt på Hammershus. Turen foregår både i Hammershusudstillingen og på selve borgen.

Sammen med eleverne dramatiserer vi den spændende historie omkring Christian 4.s datter, Leonora Christina, og hendes mand Corfitz Ulfeldt, som sad i fængsel i Manteltårnet i 1660-61, anklaget for landsforræderi. Hvordan var det kommet så langt? Hvordan var magtfordelingen dengang?

Ved denne tur vælger vi en lidt utraditionel vej op på borgen: igennem Mølledalen nedenfor ruinen, hvor eleverne får et godt indtryk af, hvor vanskeligt tilgængelig borgen egentlig var – både ved angreb, men også ved flugt. Vi tager så bagtrappen ind på Hammershus, og på selve borgen giver formidleren en introduktion til Hammershus’ historie og bygninger. Eleverne får et indtryk af dagliglivet på borgen i gamle dage.

OBS: I perioder med megen regn kan det være vanskeligt at gå tørskoet igennem Mølledalen – så tager vi i stedet den traditionelle vej over broen.

Pris: 90,- kr.* pr. elev, 2 lærer gratis med i klasser med over 15 elever.

Prisen inkluderer entre til Hammershusudstillingen og besøg uden guide til Bornholms Middelaldercenter.
Alle klasser får udleveret 1 eksemplar af "guide til Hammershus" ved Hammershusudstillingen.

* Prisen for turen til Hammershus indeholder en afgift til staten på 25,- kr. inkl. 25% moms.

Praktiske oplysninger: Turen kan med fordel suppleres med et besøg i Hammershusudstillingen, som rummer fund, våben, klædedrager, modeller af borganlægget og meget andet.

Bestil tur
Bestil din tur direkte på Naturstyrelsens hjemmeside eller ring til Britt eller Mette på tlf. 56 49 83 19
Bestil tur
Trinmål for Rundt om Hammershus