Spøger det på stormandsgården?
Tag med på en stemningsfyldt tur igennem den mystiske middelalder efter mørkets frembrud, og lær mere om datidens folketro på uhyggelige – og hjælpsomme – væsner, spøgelser og trolddom.
Klassetrin: 5.-6. kl.
Deltagerantal: mellem 15-30 elever
Varighed: 2 timer
Mødested: Indgangen til Bornholms Middelaldercenter
Turbeskrivelse:
Med flagermuslygter i hænderne bevæger vi os rundt i det rekonstruerede middelalderområde på Bornholms Middelaldercenter, og gør bl.a. stop ved den hellige kilde, gabestokken og galgebakken.
Tror jeg på spøgelser? - Hvad er overtro, og er jeg overtroisk? Findes De Underjordiske?
I dialog med børnene kommer formidleren ind på emner som naturens varsler og folketroens ritualer. Hvordan forsøgte man f.eks. at gardere sig mod ulykke i middelalderen? Oplevelsen bliver mere og mere intens som mørket sænker sig, og bringer tanker frem som: Tror jeg selv på spøgelser? Er jeg også overtroisk? Hvad tror jeg på, og hvorfor? Hvorfor så menneskerne i middelalderen anderledes på ting end vi gør i dag?
Til sidst når gruppen frem til stormandens befæstede gård, hvor turen afsluttes med en historiefortælling inde i de stemningsfulde lokaler.
Pris: 95,- kr. pr. elev, 2 lærere gratis med i klasser med over 15 elever.
Prisen inkluderer entré til Bornholms Middelaldercenter.
Praktiske oplysninger:
Da denne tur foregår om aftenen, anbefales det at have varmt vind- og vandtæt tøj med i rygsækken. Mange bliver overrasket over den store temperaturforskel, der kan være fra den ene ende af øen til den anden.
I modsætning til dagturene på Bornholms Middelaldercenter indeholder denne tur ikke yderligere aktiviteter efter sin afslutning.
Booking
Kontakt os på 56498319 eller booking@bornholmsmiddelaldercenter.dk.